mrscanning.com

Forlaget Utopia

Free Induction Decay

Når et system af precesserende protoner tilføres energi (gennem exitation) vil NMV blive bragt fra Mz til Mxy. I Mxy-planet vil den transverselle magnetvektor ’rotere’ med en hastighed svarende til precessionsfrekvensen. Fra Faradays lov om induktion ved vi, at et magnetfelt i bevægelse (en fluxændring) vil kunne inducere en spænding i en spole. Faradays lov (benævnes undertiden ’induktionsloven’) fastlægger sammenhængen mellem hastigheden ved hvilken den magnetiske flux ændres og den heraf følgende inducerede elektromotoriske kraft i en spole.

ε = - dΦ/dt

ε: den elektromotoriske kraft (den inducerede spænding)

dΦ: fluxændring

dt: tidsinterval

Ved at placere en spole (receiver-coil) vinkelret på den transverselle magnetvektors rotationsbane, vil der altså kunne induceres en spænding. Denne spænding udgør vores MR-signal.

MR signalet vil være størst når den transverselle magnetvektor passerer forbi receiver-coilen, da fluxændringen pr. tidsenhed er størst på dette tidspunkt.

Hvis (et tænkt eksempel) den precesserende transverselle magnetisering forblev uændret i styrke, ville den inducerede spænding (MR-signalet) i receiver-coilen have samme styrke (amplitude) over tid.

Når excitationspulsen slukkes, vil protonerne imidlertid ikke længere kunne opretholde en tilstand af fase. De enkelte protonernes omløbshastighed vil variere en smugle med tiltagende defasning til følge. Efter en tid vil total defasning være en realitet. I takt med at defasningen tager til, vil den elektriske induktion i spolen aftage i styrke og MR-signalet vil hurtigt ’flade’ ud.

Det inducerede signal, som efter endt excitation aftager i styrke over tid, benævnes FID (Free Induction Decay). FID indeholder de informationer, som senere skal bruges under billedrekonstruktionen.