mrscanning.com

Forlaget Utopia

Ultra Fast Spin Echo

Single Shot

Siemens

HASTE (Half Fourier Acquisition Single Shot Turbo Spin Echo)

SSTSE (Single Shot Turbo Spin Echo)

Philips

Single Shot-TSE (Single Shot Turbo Spin Echo)

UFSE (Ultrafast Spin Echo)

General Electric

SSFSE (Single Shot Fast Spin Echo)

Hitachi

Single Shot FSE (Single Shot Fast Spin Echo)

Toshiba

FASE (Fast Advanced Spin Echo)

_____________________________________________________

Teknik

UFSE-sekvenserne er i bund og grund 'blot' ekstreme udgaver af de nok så velkendte TSE/FSE-sekvenser. Forskellen mellem UFSE og TSE/FSE ligger i ekko-togtets længde (turbofaktor). Typisk inkluderer ekkotoget i en UFSE-sekvens ekkoudlæsninger nok til, at hele K-space vil kunne fyldes efter afvikling af blot en enkelt 90^o excitations-puls (single-shot). UFSE-sekvensen består således af lige så mange 180^o refokuseringspulse, med efterfølgende ekkoudlæsninger, som der er linjer i K-space. Ekko-tog-længden i en UFSE-sekvens vil typisk ligge på mellem 64 og 512.

Da store dele af måledata således kan føres tilbage til relativt lange TE-tider, vil billederne fra en UFSE-sekvens almindeligvis forekomme stærkt T2-vægtet. Den effektive TE vil dog ofte kunne reduceres gennem en reduktion af echo-spacingen (tiden mellem to ekkoer), hvilket lettest gøres ved at øge receiver-båndbredden. Prisen for en reduktion af receiver-båndbredden vil imidlertid være en tilsvarende reduktion af SNR.

En anden måde hvorpå den effektive TE kan reduceres, er ved at fylde blot halvdelen af K-space (Half Fourier), således at ekkoer som er karakteriseret ved særligt lange TE-tid kan undgås.

Ved afvikling af krydsende/overlappende snit, vil der skulle tages højde for, at fuld T1-relaxation skal genetableres inden afvikling af næste scan/excitation.

Anvendelse og fordele

Billederne fra en UFSE-sekvens er som nævnt stærkt T2-vægtede (hypersignal fra væske) da sekvensen inkluderer mange ekkoer opsamlet ved relativt lange TE-tider. Sekvensen er således yderst velegnet til detektering af væske uden flow samt væske med et relativt langsomt flow (eksempelvis MRCP og MRU).

Da sekvenstiden er meget kort (typisk under 1 sekund) er UFSE-sekvensen endvidere karakteriseret ved ikke at være så følsomme for bevægelse. UFSE-sekvensen er således specielt velegnede til scanning i mobile organafsnit som thorax og abdomen.

Da sekvenstiden, som nævnt er meget kort, vil UFSE-sekvensen endvidere være velegnet i forbindelse med afvikling af breath-hold-optagelser samt til scanning af urolige patienter.

Ulemper og faldgrupper

Da UFSE-sekvenserne benytter relativt lange TE-tider må disse, trods alt, siges at have en begrænset anvendelighed.

En af ulemperne ved aktuelle sekvenstype er, at de meget svage signaler, hidrørende fra de sene ekkoer, resulterer i et relativt dårligt SNR (på trods af at disse ekkoer placers yderst i K-space).

Et andet 'problem' med UFSE-sekvenserne er, at de lange ekko-tog ofte inducerer blurring i billederne. Lange ekko-tog fører således til tab af rumlig opløsning. Et problem som dog kan begrænses gennem en reduktion af echo-spacingen eller ved anvendelse af 'Half Fourier'.

Variant af singel-shot-sekvensen

UFSE-sekvensen kan, som alternativ til ovenstående, afvikles i en segmenteret form, hvor K-space fyldes på baggrund af to eller tre exitationspulse. Fordelen ved at segmentere UFSE-sekvensen er, at ekkotoglængden reduceres med heraf følgende forbedret lavkontrastopløsning samt en forbedret rumlig opløsning.